4 sider hvor du kan finde gratis billeder til din hjemmeside

Morten Lindbeck |
27 December, 2022

Har du prøvet at finde billeder til din hjemmeside, ved du sikkert at det kan være både tidskrævende og dyrt.

Heldigvis findes der adskillige sider på nettet hvor du downloade gratis billeder til dine projekter.

Her er mine favoritter.

Pexels

Jeg er vild med Pexels.

Og ikke kun fordi der er tusindvis af gode billeder, som du kan downloade ganske gratis.

Nej – Pexels har også gode filtreringsmuligheder, hvilket gør det nemt at finde de billeder du skal bruge – uden at skulle lede i timevis.

Du kan fx vælge kun at få vist kvadratiske billeder:

firkantede billeder pexels

Eller billeder der indeholder en bestemt farvekode:

farvekode pexels

Smart!

Unsplash 

Hvis du ikke har held med finde de rigtige billeder på Pexels, er Unsplash helt sikkert et forsøg værd.

På Unsplash kan du søge blandt mere end 1 million billeder – og der kommer hele tiden nye til.

Det er nemt at filtrere billederne – fx ud fra orientering eller farve:

filtreringsmuligheder unsplash

Der er dog den lille hage at du ikke kan vælge præcis hvilken farvekode billederne skal have.

I stedet kan du vælge imellem en række predefinerede farver:

farvevalg unsplash

Det er der som sådan ikke noget problem i – men det ville selvfølgelig være nemmere at finde de rigtige billeder hvis man kunne søge mere præcist.

Pixabay

Pixabay var en af de første billeddatabaser jeg faldt over da jeg i tidernes morgen begyndte at interessere mig for grafisk design.

Og Pixabay er også ganske udemærket.

Der er mange gode billeder. Og du kan også finde illustrationer, videoer, lydeffekter, musik og sågar GIF’s.

Jeg oplever dog af og til at jeg ikke kan finde præcis de billeder jeg står og skal bruge.

(Fx fandt jeg ikke nogen billeder da jeg søgte efter “japandi”, som er en bestemt indretningsstil):

søgeresultat pixabay

Men mon ikke det bliver bedre efterhånden som der kommer flere billeder i deres database?

Pixabay er i hvert fald et rigtig godt sted at starte jagten på billeder til din hjemmeside – og så kan de bruges kommercielt uden at skulle kredittere kunstneren.

Kaboompics

For nyligt opdagede jeg Kaboompics, som er en guldmine af gratis billeder.

Billederne kan bruges kommercielt – og du behøver ikke at kredittere kunsteren (selvom det selvfølgelig er værdsat).

En af de ting jeg godt kan lide ved Kaboompics, er at du selv kan vælge hvilken størrelse du vil downloade billederne i:

billedstørrelse kaboompics

Og så er er der billeder indenfor en bred vifte af kategorier:

  • Livsstil
  • Natur
  • Mad og drikke
  • Mennesker
  • Teknologi
  • Ting
  • Dyr
  • Skønhed og mode
  • Indretning

En super smart funktion – som jeg i øvrigt ikke har set andre steder – er at du kan se præcis hvilke farvekoder der er anvendt i billederne:

farvepalette kaboompics

På den måde er det nemt at skabe farvepaletter der harmonerer, og finde billeder der matcher.

Det eneste jeg vil påpege ved Kaboompics er at der ikke er særlig mange filtreringsmuligheder, hvilket gør det lidt mere tidskrævende at finde de billeder du skal bruge.

Til gengæld er der er stort udvalg af kvalitetsbilleder, og Kaboompics har en simpel licens, som er til at forstå.